Det er vist ingen hemmelighed, at dagslys har en positiv effekt på os. Det er en vigtig kilde til et bedre humør og mere energi. Det naturlige lys fra solen påvirker nemlig dannelsen af serotonin, lykkegiveren, og det spiller især en rolle i forhold til vores appetit, hukommelse og søvn. Dagslys har derudover også indflydelse på vores hjem. Det får rum til at virke større og mere luftigt. Vi har altså brug for dagslys i hjemmet, så meget som muligt, og vi har derfor her samlet vores bedste tips til, hvordan du får mere dagslys ind i dit hjem.
Indret med lyse farver
Når rum er indrettet med lyse farver på vægge, lofter og gulve, bliver lyset trykket længere ind i rummet og reflekteret rundt. Det får rummet til at virke større og mere luftigt end det egentlig er. Hvis rummet derimod bliver indrettet med mørke farver og møbler, bliver lyset absorberet. Rummet virker på den måde mindre og mere indelukket. Det er derfor altid en god idé at indrette med primært lyse farver, når man gerne vil have så meget dagslys som muligt ind i hjemmet. Det betyder dog ikke, at man helt skal holde sig fra mørke elementer. Det kan være en god idé at fremhæve f.eks. en sofa i en kontrastfarve. Det kan faktisk få rummet til at virke større.
Tøm vindueskarmen
Lyset skal have fri passage for at kunne komme ind i boligen og lyse et rum op. Det har lyset ikke, hvis det bliver stoppet i vindueskarmen af vaser, planter og lysestager. Det er derfor en god idé at tømme vindueskarmen for alt, der kan forhindre lyset i at komme ind i rummet. Flyt f.eks. planter ned på gulvet eller hæng dem op og brug i stedet vindueskarmen til f.eks. glasvaser, der reflekterer lyset i stedet for at absorbere det.
Tag et kig på udendørs forhindringer
Det er også relevant at tage et kig på haven og især terrassen, hvis du gerne vil have så meget dagslys ind som muligt. En mørk terrasse kan f.eks. være skyld i at lyset ikke rigtig komme videre, hvorimod en lys terrasse kan intensivere lyset og reflektere det ind i boligen. Derudover kan der også være andre forhindringer, som f.eks. hække, buske og træer. Faktisk er især træer med til at tage en del af sollyset, ikke kun ind til boligen, men også i selve haven, hvilket har konsekvenser for planternes bevoksning. Vi anbefaler derfor, at du investerer i træfældning i Skanderborg, så du får så meget lys som muligt ind i haven og ind i hjemmet.