Sådan holder du dine tænder sunde

Denne artikel er skrevet i samarbejde med tandlæge i Greve og Hundige for at kunne give konkrete tips til gode børstevaner.

Vi drømmer alle om at have flotte og sunde tænder, som ideelt set bliver siddende i munden igennem hele vores liv. Tænderne er af mange omtalt som et socialt visitkort, da smilet er en vigtig del af at skabe et varigt førstehåndsindtryk.

Men hvordan skal vi egentlig bære os ad, hvis vi ønsker at have sunde og raske tænder længst tid muligt igennem livet? Det får du 3 gode bud på her.

3 gør tandbørstning til en god vane

Hvis du ønsker at passe godt på dine tænder, må du gøre det til en god vane at passe godt på dem. Derfor bør du følge det klassiske råd om at børste dine tænder hver morgen og aften. Du skal børste tænderne efter din morgenkaffe og morgenmad, så du er klar til en lang dag. Her får du renset tænderne og vasket munden, hvilket også bidrager til bedre ånde.

Om aftenen skal du huske at børste tænderne, inden du går i seng. Her er formålet at skrubbe dagens skidt og snavs væk fra tænderne, så det ikke sætter og er med til at danne grobund for huller etc.

Det anbefales, at du både om morgenen og om aftenen børster dine tænder i minimum 2 minutter ad gangen. Dette er med til at sikre, at du kan komme hele vejen rundt i din mund.

Brug det rette tilbehør

Det er en god start, når du husker at børste dine tænder både morgen og aften, men du kan gøre det endnu bedre med ganske lidt indsats.

For det første kan du finde en god tandpasta, som indeholder fluor, hvilket er med til at holde tænderne sunde. Derudover er det en rigtig god idé, hvis du minimum én gang om dagen (typisk i forbindelse med at børste tænder om aftenen) husker at bruge tandtråd. Tandtrådens formål er at rense imellem tænderne – der hvor din tandbørste ikke kan nå ind og fjerne snavs.

Brug desuden gerne en elektrisk tandbørste, da disse fjerner mere plak.

Tænk over din livsstil

Ét er gode børstevaner, noget andet er at huske gode og sunde vaner som en del af din livsstil. F.eks. er tobaksrøg og snus meget skadeligt overfor tænder og tandkød! Ligeledes bør du tænke over, hvor meget sodavand, kaffe etc. du drikker. Dette kan nemlig være med til at give små syreskader på tænderne, ligesom sukkeret fra cola (eller andre søde sager) kan forårsage huller. Et moderat indtag er naturligvis i orden, men pas på med ikke at have et for stort indtag. Overvej desuden altid at skulle munden i vand, når du har drukket sodavand, spist slik og lignende.